.

 Klik på billedet for at få det i stort format (800x600).
Klik her for at komme til forsiden.
Billederne er taget af  Allan F og Foto Ole.

Turberetning af Ole Bro.

Efter 10 års venten ville vinteren, at der skulle isdykkes. Thomas Fuglsang havde fået en aftale med sin nabo, Gundsø Beton, om at vi måtte dykke i den ene af hans søer. Op til denne aftale kom i stand, havde jeg ringet i timevis for at få en aftale i stand med Københavns Energi, der ejer Søndersø og Værløse kommune for at de ville tillade at vi skar hul i isen for at dykke. På trods af lidt forundring over vores ide med at dykke i en frossen sø, fik vi, med lidt hurtig sagsbehandling fra kommunens side, alle tilladelser på plads. Holger kom dog lige ind fra sidelinien og viste os et dybdekort over søen og så var det hele ikke så godt alligevel. Desværre er der kun to ikke særlig store huller i søen, hvor man kan finde ca. 7m, resten er ca. 3-4m, så vi endte i grusgraven i Gundsø. Seks dykkers og to hjælpere mødtes på pladsen foran søen ca. kl.10. Alle var lidt i tvivl om isen nu kunne bære, så vi stod lidt helt inde ved kanten, for at prøve om den nu også kunne holde. Efter lidt forsigtigt hoppen, hentede Thomas sin motorsav og et lille prøvehul på 40x40cm blev skåret for at tjekke istykkelsen. Efter lidt besvær, fik vi bugseret isterningen op og vi kunne konstatere, at den var sikker nok. 14 cm!. Vi gik i gang med at feje isen og mærke op til hullet, der skulle skæres. Heldigt var det, at Thomas ville stille sin motorsav til rådighed. Vi var nok aldrig kommet igennem isen, hvis det vi skulle have skåret det med en håndsav, men med en motorsav tager det ikke med end nogle få minutter, at få skåret ud, så vi kunne komme i vandet. At få en iskolos på ca. 150 kg op kan give lidt problemer, men med lidt snilde, 2 koste, en sneskraber og en skovl, vi klumpen op i et helt stykke. Carsten havde medbragt sin campingvogn og der var blevet fyret godt op i den, så da briefingen skulle foregå, var det i sommerlignende temperaturer. Vi gennemgik rutinerne for hvordan dykket skulle gennemføres. Line signaler og uheldssituationer blev gennemgået. Holdene blev sat og dykning blev sat i værk. Vi satte en line i vandet med stroboskop lys, så vi kunne se hvor hullet var. Og af hensyn til sikkerheden, havde vi valgt, at dykke med to overfladeliner og to line holdere. Thomas og jeg var første hold, så vi gjorde klar og kom i vandet. Og det er en lidt underlig fornemmelse, at kravle ned i et trekantet hul og dykke ind under isen. Desværre var der lidt for mange liner, så vi brugte megen energi på at holde os klar af dem. Da vi endelig var kommet lidt væk fra hullet og fik kikket på isen, var det en meget interessant oplevelse. Desværre havde jeg problemer med trykudligningen, så efter ca. 10 minutter var vi tilbage ved hullet med en del liner omkring os. Andet holdet var Birgit og Troels. Birgit var dog ikke helt tryg ved at dykke ind under isen, så der gik ikke lang tid, før vi havde hende tilbage i overfladen. Sidste hold var Carsten og Allan. De lagde ud i fin stil med at svømme ret vest og linen fulgte trolig med. Lige før jeg havde besluttet, at nu var de langt nok inde under, svingede de nord over for at svømme i en ring omkring hullet. Vi stod ved hullet og kunne følge den retning hvor de var. Thomas gik ud over isen for at prøve at følge dem. Og i følge ham, kunne man høre den brusen, som luften gav, når den kom til overfladen under isen. Pludselig havde vi Carsten tilbage ved hullet. Hans regulator var begyndt at blæse, så det var nok det mest fornuftige at afbryde dykket. Thomas kone Bettina (Elev år 2006) havde kogt vand og fyldt lommelærken med rom, så da vi havde fået bugseret isklodsen tilbage i hullet og fået samlet det meste grej sammen igen, kunne vi nyde en dejlig kop varm chokolade med en god skvæt rom i. Ideen var så god, at de fleste ikke nøjedes med en enkelt kop. Vejret var fantastisk denne isdykssøndag, så på trods af et par graders frost, var der ikke nogen der frøs. Det skulle da lige være vores to hjælpere, Jørgen Hansen og Foto Ole, der ikke var helt så godt klædt på som os andre. Kl. 14.50 havde fået pakket det hele sammen igen og var på vej hjem. En hurtig status viser, at vi brugte ca. 4,5 time på at dykke sammenlagt i ca. 30 minutter. Vi havde nok brugt noget mere tid, hvis ikke de to hjælpere var dukket op. Der noget mere at se til, når vi har gang i noget så anderledes som et isdyk. Et plus ved sådan et dyk er, at der ikke er behov for at skylle udstyret bagefter. Man har dykket i rent grundvand. Efterfølgende er der lagt på den blanke is eller i sneen, så da vi kom hjem skulle det bare ind i varmen og tørre og så er det klart igen.