Dykkertur til Svaneke Familiecamping
på Bornholm fra den 4/5 til 8/5 2005.

Der var 19 Baracudaer der havde tilmeldt sig til turen til Bornholm.
Onsdag aften den 4/5 var vi inde i Rønne og besøge den lokale dykkerklub på Bornholm som heder Calypso. Der blev snakket om alle de fine dykkersteder der er omkring Bornholm.
Torsdag den 5/5 var det meningen der skulle dykkes i hulerne på Hammeren med det blæste for meget fra vest til det, så det blev besluttet at køre til Sandvig så der kunne dykkes mellem Hammeren og Sandvig. Der var nogle flotte stenformationer mellem 2 til 12 meter. Sigten var +15 meter og solen skindet fra en skyfri himmel. Der var masser af store fladfisk ud for Sandvig, så på andet dykket der forgik lidt syd for Sandvig havn blev der fange nogle fladfisk, det blev til 12 fladfisk som blev tilberedt over grillen på campingpladsen og spist til aftensmad torsdag aften.
Fredag morgen den 6/5 blev det besluttet at køre til Listed og sætte båden i vandet. Det første dyk forgik lidt syd for havnen, der var mange flotte klippe formationer så det bliv til næsten 1 times dykkertid på det dyk. Sigten var også her +15 meter. Andet dykket blev afholdt nord for Listed havn, der var også flotte klippe formationer og mange fladfisk.
Fredag aften den 6/5 blev der natdykket ud fra Bølshavn, på natdykket blev der set et par torsk og andre nataktive fisk som man ikke ser om dagen. Tilbage på campingpladsen kl.22
,30 hvor der var tændt op i grillen så der kunne blive varmet et par pølser til dem der var sulten efter natdykket.
Lørdag den 7/5 blev det besluttet at dykke fra campingpladsen, der skulle man kun gå ca. 200 meter så kom man til en lille vig i klipperne hvor det var meget let at gå i vandet, også her var sigten +15 meter. Dybden var max 16 meter.
Lørdag eftermiddag var der en udflugt til Jons Kapel hvor naturvejleder Søren Sildehoved fortalte om naturen på Bornholm. Det varet hele 2 timer.
Lørdag aften var der festmad som blev tilberedt over grillen på campingpladsen, det bliv spist i campingpladsens fælles rum som vi havde for so selv, der var bare lige den ulempe at det blev lukket kl.23,00 så derefter flyttet nogle ned til bålpladsen på campingpladsen, der blev der holdt ud til kl.01,00.
Søndag den 8/5 var det meningen at der skulle være et morgendyk inden der skulle pakkes sammen , men der var nogen der ikke var friske efter festen lørdag aften, så efter at morgenmaden var blevet indtaget var det tid til at få pakket sammen inden campingpladsen skulle forlades kl.12,00

.

Klik på de små billeder for at få det i stort format (800x600).
Klik
her for at komme til forsiden.
Billederne er taget af  Allan F og Thomas F.

Turberetning af Maja Dal.

Baracuda indtager Bornholm.

I Kristi Himmelfarts dagene indtog 19 Baracudaer (+ hund) Bornholm. Alle biler var godt pakkede, ikke kun dykkergrejet fyldte godt op, der skulle også barnevogne, hunde boks, sololier, søkort og madvarer med. Søkortene og solcreme var der kun ganske begrænset anvendelse for. Dels kiggede solen ikke meget frem i de 4 dage, og desuden havde vi lokale dykkerguider med til de fleste af dykkene. Onsdag aften var vi blevet inviteret til klubaften i Calypso, dykkerklubben i Rønne. Flinke fyre (og dejlig lun hjemmebag). Hurtigt var Baracudaerne i overtal, men Peter (indehaver af øens dykkercenter) var ferm til at betjene sin mobiltelefon. Der må være nogle lokale tidszoner vi andre ikke kender for 22.30 ringede han rundt og fik 5 Calypsoer til at stille næste morgen. Morgen dyk på Bornholm er kl.11.00. Jo vi lærte en del lokale skikke den aften. Calypso lærte også at Baracudatider, er ca. tider. Efter at have set at vejret torsdag ikke var roligt nok til dyk på grotterne syd-øst for Hammeren, blev det til 2 dyk ud for Hammerhavn. Ca. 1 1/2 min. I båden, så ned på 7-10 m og bare vælte rundt i faldfisk og skønne klippescenerier. Bare i vandet og opleve, fulgt af 2 både så alle blev samlet op når og hvor de kom til overfladen. Efter første dyk blevet par lystfiskere enige om at klare aftensmaden. Så med de grillmestre Baracuda råder over, og lidt tilbehør var torsdagens bespisning reddet. Vi var næsten de eneste gæster på campingpladsen, så vi fik indlogeret os med tørreplads, bålplads, grillsteder osv. Efter lidt startvanskeligheder lærte vi også campingkøkkenets små særheder at kende. De ikke dykkende Baracudaer fik lært lidt om Bornholmske lukketider, fandt gode gåture og hyggelige cafeer. Gruppen The Ida's blev dannet, og for både hund og Tobias betød det et stort arbejde. Fredagens dyk var lige ud for Listed havn. Igen med kort tur med gummibåden. Vi klarede os uden lokal guide. Det blev til 1-2 dyk. Omklædning var i havnen. Og her var der en meget, varm bruser. Det blev turens bedste brusebade for alle. Vi fik det hele stillet til rådighed af havne- fogden. Han fik til gengæld flyttet et anker og ankerkæde. Igen gik dagen hurtigt, og frokosten blev der ikke ofret meget opmærksomhed på, men heldigvis var der stadig et røgeri åbent. Røgede sild, makreller, foreller osv. blev indtaget i rigelige mængder. Turens natdykkere fik et herligt dyk med torsk undervandet og kvækkende frøer i strandkanten. Mølshavn havde alle faciliteter lys på land, toilet, bro ud osv. Tilbage på pladsen var der imens tændt op i grillen, så natmaden var pølser. Men selvfølgelig havde flere også nået oste/ pølsebord inden. Lørdag var der stemning for at prøve at dykke lige ud for campingpladsen. Så efter morgenmaden gik det lige ned af stien og ud over klipperne. Nogle gik med hele udstyret på, andre fandt mere magelige løsninger (læs: trillebør) at komme ned til vandet på. Men alle fik varmen inden dykket, hvilket bevirkede at alle fik gode lange dyk. Igen set en masse flotte scenerier, der blev taget billeder og solen tittede frem og da der samtidig var læ på klipperne, var det rart både over og under vandet. Ikke dykkerne havde kun en halv fridag, men nåede da en lille tur til Svaneke og fik oplevet et glaspusteri. Kl.14 (ca.) stod Søren Sillehoved klar ved Jons Kapel og guidede alle en tur gennem Blåskinsdalen. Det bleven både sjov, interessant og lærerig tur. Søren fortalte meget, illustrativt og inspirerende; med sit lune bornholmske fik vi en masse' sandheder' om mange ting. Vi fik set noget af den smukkeste natur på Bornholm, et drømmeagtig eventyrland. Tolkiens rige havde Søren kaldt det, og det var helt korrekt. Derefter tilbage på campingpladsen og forberede festaftenens overdådige måltid. 3 møre og super grillede stege (3 timers grillstegning!) salat, flutes og bagekartofler i mængder. Vi klarede selv underholdningen, og ved 23-tiden kom campingmutter til og gav sit bidrag til underholdende indslag. Først lukkede hun fællesrummet og senere viste hun sine evner som bålslukker. Vores humør kunne hun dog ikke slukke. Søndagen kom stille i gang, det var tid til oprydning. Det lykkedes på forunderlig vis at få pakket bilerne så ingen skulle tage bussen hjem. Selvom vejret ikke var helt med os, havde alle alligevel en dejlig tur. Der var både hygge, dyk, oplevelser og feriestemning. Bornholm kan anbefales igen...  .